Vestre Langgade 31, 8643 Ans By

Flot villa med hele 220 etage m² i rigtig fin stand. Løbende moderniseret og indflytningsklart.

- Flot og særdeles velholdt villa med en rigtig god planløsning på alle plan.
- Villaen er løbende moderniseret og fremstår særdeles velvedligeholdt overalt.
- Boligen byder på toilet på alle plan samt badefaciliteter på både 1. sal samt i underetagen, hvilket gør alle plan særdeles anvendelige.
- Huset er som tidligere nævnt løbende opdateret og alle installationer ( EL, vandrør og kloak ) er alle skiftet i perioden 2007 - 2009. Døre og vinduer er ligeledes løbende skiftet.
- Virkelig lækkert køkken-alrum, med åben forbindelse til den rummelige opholdsstue. Køkkenet er fra 2016 og byder på rigtig god bord og opbevaringsplads i de mange skuffer og skabe. Et virkelig lækkert rum, der samtidig fungerer som hjerte i huset.
- Overetagen er nyindrettet i 2007 og fremstår med lofter til kip og synlige hanebånd, hvilket giver en rigtig god rumfornemmelse. Lyst og lækkert.
- En virkelig fin og velholdt villa, der for ganske få midler, er indflytningsklar.
- Foran huset er der en præsentabel forhave og en lang indkørsel på siden af huset, der giver gode parkeringsmuligheder.
- Bag ejendommen, mod vest, er der en velanlagt have med plæne og både en åben og en overdækket terrasse.
- Villaen er velbeliggende med kort afstand til alle byens faciliteter. Her er man i gåafstand til skole, daginstitution, indkøb, offentlig transport mv. Byen byder endvidere på pragtfuld natur ved og omkring Tange sø. Arbejder du uden for byens grænser, er der blot 20 min. kørsel til både Viborg og Silkeborg. Bjerringbro nås på 12 minutter og skal du til Aarhus er der ca. 40 minutters kørsel. Her bor man meget centralt.

Indretning:
Fra den grusbelagte indkørsel, er der via en fin stenbelagt havegang, adgang til det overdækkede indgangsparti på siden af huset. Under overdækningen, er der opgang til stueplan og lige rundt om hjørnet, er der nedgang til underetagen. Praktisk og bekvemt.
På stueplan møder man først den præsentable entré, der giver plads til garderobe og fungerer ligeledes som fordelingsrum til husets øvrige rum og plan.
Fra entréen er der adgang til et mindre gæstetoilet og videre adgang ind til husets virkelig flotte køkken-alrum fra 2016.
Alrummet er i åben forbindelse med husets dejlige opholdsstue, der er udstyret med en nyere brændeovn, der giver god varme og hygge til det store rum. Køkkenet er lyst og moderne og rummer et hav af skuffer og skabe. Der er rigtig god plads til et langbord for selv den lidt større familie og rummet danner let samlingspunkt for hele familien. Både Alrum og stue, beriges af et rigtig fint lysindfald fra vinduespartierne mod både nord og syd og via alrummet er der udgang til baghaven og den vestvendte terrasse.
Fra entréen, er der opgang til overetagen, der er komplet nyindrettet i år 2007. Her møder man en lys og lækker repos, med lofter til kip, der giver adgang til etagens i alt 3 gode store værelser, der alle har lofter til kip og synlige hanebånd, hvilket giver en fin følelse af ekstra rummelighed. Der er stor skabsvæg i soveværelset og en praktisk hems til diverse opbevaring i ét af børneværelserne.
Foruden værelser, rummer 1.salen også et pænt badeværelse med brus og lyst interiør.
Husets underetage, er veldisponeret og har et rigtig godt indeklima. På denne etage, er der ligeledes et ældre, men pænt badeværelse med toilet og badekar/brus. Funktionelt og praktisk.
Underetagen rummer endvidere et fint og praktisk vaskerum med plads til vaskefaciliteter, fryser, garderobe mv. Fra vaskerummet er der adgang til et særskilt værksted/teknikrum med god plads samt endnu 2 gode disponible rum, der er i åben forbindelse med hinanden, på sammenlagt ca. 26 m². Disse rum er indrettet med mange gode hyldemeter med plads til diverse opbevaring, men kan også fint anvendes til hobbyrum og meget andet. Lofthsøjden er varierende og der er ca. 1,80 mtr. til loftet på det laveste sted. Der er et rigtig fint indeklima, uden fugt af nogen art. En virkelig brugbar underetage, der kan anvendes til mange formål.
Her får man en rummelig bolig i flot stand med en overkommelig ugeneret have, med hyggelige kroge og stor plæne.
Velkommen på Vestre Langgade 31 - Ans By.

Kontakt os

  • Johnny Thougaard

  • Ejendomsmægler & Valuar
  • T: 8668 2035
  • M: 4026 1788

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Lignende boliger