Engvejen 26, 8850 Bjerringbro

Flot kvalitetsvilla fra 2008 med 5 gode værelser og én af byens bedste beliggenheder!

- Virkelig lækker kvalitetsvilla, opført i 2008. Her er der tænkt over tingene fra start og det er tydeligt at se, at bygherre (Gamborg Byg) har mange års erfaring med kvalitetsbyggeri. Huset byder på en fin og moderne planløsning med i alt 5 gode værelser, 2 badeværelser og særskilte finesser, såsom påklædningsafdeling og integreret viktualierum. Der er lavet hemse over de 3 af værelserne, hvilket skaber nogle rigtigt fine forhold til børneværelser.
- Det lækre køkken-alrum og husets bryggers/entré har lofter til kip, hvilket giver en dejlig og moderne rumfornemmelse.
- Villaen byder naturligvis også på alle moderne funktionaliteter såsom gulvvarme i alle rum og ventilationsanlæg med varmegenindvinding. Der er et stort integreret dobbelt vognly med tilhørende isoleret udhus. Såfremt det ønskes, kan vognlyet konverteres til garage ved at lukke den ene side og isætte porte.
- Sælger har fået et nyt flot og eksklusivt køkken installeret i 2018 med multifronter i egetræ, lyse stenbordplader, fine hvidevarer og køkkenarmatur med Quooker funktion. Virkelig lækkert.
- Særdeles velbeliggende i 2. række ud mod de skønne enge ved Gudenåen. Grundene er alle store i området, hvilket er helt unikt og giver god fornemmelse af plads omkring ejendommene i modsætning til mange udstykninger i dag, med grunde, der ofte er væsentligt mindre. Der er endvidere meget kort afstand til stisystemet ned til Gudenåen, hvilket giver rig mulighed for skønne naturoplevelser, fiskeri mv.
- Villaens sydvendte facade, er orienteret med udsigt mod engene i forgrunden til Gudenåen. Lokalplanen sikrer at der altid er udsigtskiler ned mod engene i forgrunden til Gudenåen, hvilket giver en virkelig fin udsigt fra de fleste af husets rum og naturligvis i størstedelen af den store have. Virkelig skønt.
- Fra udstykningen, er der kort afstand til alle byens faciliteter såsom skole, banegård, indkøb, fritidsfaciliteter mv. Her er der blot 1200 meter til centrum til fods eller på cykel. Udstykningen er fuldt udbygget og opvokset, hvilket sikrer at man ikke skal bo på en byggeplads i adskillige år.
- Velkommen til Engvejen 26.

Indretning:
Det første man møder, er den brede indkørsel og den præsentable forhave. Herfra er der via det dobbelte vognly, direkte adgang til et skønt ankomstareal med lofter til kip og ovenlys, hvilket giver en rigtig fin rumfornemmelse. Rummet fungerer som kombineret entré med garderobeplads og fordelingsgang til boligens øvrige rum. Der er åben forbindelse til husets bryggersafsnit, der er fint indrettet med grovkøkken og plads til vaskefaciliteter.
Fra entréen er der adgang til den fine værelsesafdeling, der rummer 3 virkelig fine værelser, alle på ca. 11 m² + rummelig hems, hvor der fint kan indrettes en soveplads. Gør man dét, er der meget bedre plads i værelserne end traditionelt, hvilket giver en rigtig fin mulighed for optimal udnyttelse. Sammen med værelserne er der ligeledes adgang til det ene af husets 2 flotte badeværelser samt et særskilt viktualierum, der er placeret med kort afstand til køkkenet. Gennemtænkt og praktisk.
Videre fra entréen, kommer man til husets "hjerte" i form af det skønne køkken-alrum. Her er der lofter til kip og et skønt lysindfald fra de store vinduespartier på begge sider af rummet. Specielt de store sydvendte vinduespartier imponerer med kig til terrassen og haven med engene i baggrunden. Virkelig lækkert.
Køkken og hvidevarer, er som tidligere beskrevet, udskiftet i 2018 og fremstår virkelig flot, moderne og eksklusivt med fronter i egetræ og flotte lyse stenbordplader. Der er naturligvis plads til spiseplads i alrummet og der er ligeledes udgang til den sydvendte terrasse og haven.
I forlængelse af køkkenet, er der adgang til det 5. værelse, der fint kan bruges som et traditionelt værelse, eller alternativt kan rummet anvendes til indretning af hjemmekontor eller hobbyrum, mulighederne er mange.
Fra alrummet, er der via dobbelte franske glasdøre, adgang til den hyggelige opholdsstue, der ligeledes har et dejligt lysindfald og udgang til endnu en dejlig terrasse mod vest. Videre fra stuen, er der adgang til husets soveværelse, der er indrettet med en integreret walk-in garderobe. Her er der rigtig god plads til velorganiseret opbevaring af tøj og sko mv.
Fra soveværelset er der adgang til et flot forældrebadeværelse med moderne hvidt interiør, stenbordplader med integreret vask og både hjørnekar og bruseniche. Lyst og lækkert.
Der er installation til billader i det tilhørende vognly og fiberbredbånd er indlagt i ejendommen.
Her er tale om en virkelig fin og velindrettet villa med et flot materialevalg og en pragtfuld beliggenhed, der skal opleves.

Kontakt os

  • Johnny Thougaard

  • Ejendomsmægler & Valuar
  • T: 8668 2035
  • M: 4026 1788

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Lignende boliger