Gudenåvej 60, 8850 Bjerringbro
Fantastisk udsigtsvilla – moderne og bæredygtig boform, midt i naturen, i forgrunden til Gudenåen.
- Velkommen til Gudenåvej 60, en imponerende og rummelig villa, der tilbyder en unik kombination af moderne komfort, bæredygtighed og en uhindret, fantastisk udsigt over de åbne enge i forgrunden Gudenåen. Boligen er skræddersyet til selv den store familie, som værdsætter plads, lys og en enestående beliggenhed.
- Villaen er placeret i første række mod Gudenådalen med en nordvendt, imponerende glasfacade ud mod engen og Gudenåen i baggrunden. Dette sikrer et flot, konstant lysindfald og en smuk udsigt året rundt, uden de generende, varmeeffekter fra solen, som man ofte ser ved sydvendte vinduespartier. Smart og gennemtænkt arkitektur.
- Villaen er særdeles veludnyttet med en rigtig god planløsning, der foruden et fantastisk åbent alrum, rummer fire store, regulære værelser i størrelserne 11 m², 13 m², 16 m² og 18 m². Perfekt til familielivet med behov for både stort fællesrum og mulighed for privatliv i de mange gode værelser.
- Her er to veludstyrede badeværelser – det ene med brus, og det andet, der inviterer til velvære, med både brus og et lækkert spa-bad.
- Stort og funktionelt bryggers med grovkøkken og god plads til både vaskefaciliteter og garderobe.
- Der er gulvvarme i alle rum og huset er udstyret med centralt udsugningsanlæg der sikrer god komfort i boligen.
- Et moderne træhus med højt til loftet i alle opholdsrum, bygget med fokus på rummelighed, udsigt, lysindfald og bæredygtighed.
- Fra gudenåvej, er der kort cykelafstand til byens skole, Gymnasium og ikke mindst et hav af fritidsfaciliteter i Bjerringbro idræts- og kulturcenter. Er det skønne naturoplevelser der trækker, er de lige uden for døren.
"Slettehusene" – parcelhusets fordele med lejlighedens nemhed.
Boligen er beliggende i den særlige udstykning for "Slettehusene", som definerer én-familievillaer der ligger frit i landskabet. Denne boform giver dig det bedste fra to verdener:
Nem vedligeholdelse af udearealer: Dit private opholdsareal er afgrænset af lave mure, og du skal kun vedligeholde arealet indenfor dit eget byggefelt. Som beboer har du dog også brugsret til og fælles vedligeholdelsespligt til det omkringliggende, grønne "sletteområde". Her bor du lige midt i naturen med Gudenåen som nærmeste nabo.
Indretning:
Som det sidste hus i udstykningen, på højre hånd, kommer man direkte til husets indkørsel, der fører helt ned til boligen. På siden af huset, er der et fint vognly på 32 m². Indgangspartiet er delvist overdækket og du kan dermed altid komme tørskoet ind i boligen.
Det første man møder, er det store og rummelige bryggers. Her er der grovkøkken og god plads til både vaskefaciliteter og garderobe. Rummeligt og praktisk.
Herfra er der adgang til en central fordelingsgang, der giver videre adgang til to store værelser på hhv- 16 og 18 m², et rummeligt integreret viktualierrum med plads til diverse opbevaring samt et flot gæstebadeværelse med bruseniche.
Via fordelingsgangen, kommer man direkte til husets hjerte, nemlig det store åbne køkken alrum og stue ud i ét. Her er der stor loftshøjde idet lofterne følger tagets ensidige fald og der er selvsagt en storslået udsigt via de store vinduespartier på endevæggen, der går helt fra gulv til loft.
Fra alrummet er der ligeledes udgang til den store fliseterrasse hvor udsigten til den storslåede natur kan nydes, helt ugeneret.
Køkkenafsnittet er indrettet med en køkken-ø med håndvask, hvorfra man kan nyde den skønne udsigt imens man arbejder i køkkenet. Der er flotte køkkenelementer i kontrastfarverne hvid og mørkegrå, hvilket spillet godt op til de sorte granitbordplader. Stilrent, moderne og funktionelt.
Fra alrummet ledes man naturligt videre til et fint ekstra værelse, der kan anvendes som kontor eller som et ekstra børneværelse, alt efter behov. Der foruden, venter der en rigtig fin forældreafdeling, som byder på et rummeligt soveværelse samt et stort, privat forældrebadeværelse, der er udstyret med både bruseniche og spabad.
Søger I en moderne og velplaceret familievilla med en udsigt, der sjældent udbydes til salg? Så er Gudenåvej 60 svaret. Kontakt os for en fremvisning.
Kontakt os
-
Johnny Thougaard
- Ejendomsmægler & Valuar
- E: jt@cdbolig.dk
- T: 8668 2035
- M: 4026 1788