Stendalen 13B, 8850 Bjerringbro

Skøn andelsbolig på 95 m² i velkonsolideret andelsforening! 

Finesser: Dejlig andelsbolig med god planløsning og dejlig overkommelig have på i alt ca. 100 m². Her er 2 gode værelser og egen carport med integreret udhus. Andelsforeningen er veldrevet, særdeles velkonsolideret og tæller i alt 8 andelshavere. Alle boliger er i pæn stand. Gennem den seneste årrække er der bl.a. skiftet døre og vinduer til elementer i træ/alu, alle tage er renset og malet og bygningerne fremstår derfor i flot stand. Ejendommen opvarmes pt. med gasfyr, men foreningen har vedtaget, at alle fyr udskiftes på foreningens regning til fjernvarme inden for få måneder. Arbejdet er bestilt. Der er ingen ekstraomkostninger til den nye andelshaver i denne forbindelse.
 
Beliggenhed: Boligen er velbeliggende, midt på blind stikvej, hvilket sikrer, at der er minimal trafik på vejen, idet der typisk kun færdes ejendommenes beboere. Her er i alt ca. 100 m² have fordelt på for- og baghave. Foruden haven er der en dejlig udestue med kig til forhaven. Fra området er der lukket stisystem til byen, skole og fritidsfaciliteter.
 
Indretning: Entré med klinkegulve og plads til garderobe. Herfra adgang særskilt bryggers med grovkøkken samt plads til vaskefaciliteter. Pænt oprindeligt badeværelse med god plads, muret bruseniche samt naturligvis gulvvarme. Særskilt køkken med god skabs- og bordplads. Her er der ligeledes indrettet spiseplads med kig til den hyggelige have. Fra entréen er der ligeledes adgang til den rummelige stue, der giver god plads til såvel spise- som opholdsafdeling. Her er et rigtig godt lysindfald fra de store vinduespartier mod syd samt udgang til skøn terrasse og baghaven. I stuen er der installeret brændeovn til de hyggelige vinteraftener. Fra stuen er der endvidere adgang til rummeligt soveværelse med stor skabsvæg samt 2 ekstra værelser.
 
Til boligen hører endvidere carport med integreret redskabsrum.

Kontakt os

  • Johnny Thougaard

  • Ejendomsmægler & Valuar
  • T: 8668 2035
  • M: 4026 1788

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Lignende boliger