Ladingvej 4, Sahl, 8850 Bjerringbro

Gedigen villa med god planløsning i ét plan. 130 m² bolig med tilhørende udestue og garage

- Dejlig etplansvilla med god planløsning og 3 værelser. Mulighed for 4 værelser såfremt det ønskes, idet der fint kan indrettes et ekstra værelse i husets vinkelstue, uden at man går på kompromis med funktionaliteten i rummet.
- Pænt moderniseret køkken med plads til spiseplads. Der er også mulighed for at åbne op mellem køkken og stue og skabe et fantastisk køkken/alrum i åben forbindelse til stuen, og dermed skabe et stort, funktionelt og moderne rum.
- Velbeliggende for enden af lille privat stikvej i roligt kvarter, centralt i Sahl by.
- Sahl by byder på et nærværende lokalsamfund med egen velfungerende vuggestue og børnehave. Fra Sahl kører skolebussen børnene til Bjerringbro på blot små 10 min. I Sahl har man desuden egen sportshal med moderne fitnesscenter. Såvel Bjerringbro som Ans by nås på blot 5 min kørsel i bil, der begge byder på alle tænkelige faciliteter. Der er ligeledes kort afstand til skov og den skønne natur ved Tange Sø, Danmarks største opdæmmede sø. Her er rig mulighed for at få friluftsgenet stimuleret med mulighed for løb, mountainbike, kajak sejlads mv. Er man til golf, er Tange Sø Golfklub ligeledes få minutters kørsel væk. Her er virkelig mange muligheder.
- Dejlig grund på 1057 m², hovedsageligt udlagt i plæne. Her er mange muligheder for pryd- og nyttehave og god plads til leg.
- Her er det billigere at eje end leje. 
- Kan overtages hurtigt idet sælger har fundet anden bolig.
 
Indretning:
Fra stamvejen, er der via egen lille privat stikvej nedkørsel til ejendommen. Det første man møder er et selvstændigt vognly. Her kan der naturligvis parkeres, eller man kan fortsætte videre ad den flisebelagte indkørsel og parkere i husets murede garage.
Huset byder på både for- og baggang og giver dermed naturligt en daglig og en gæste indgang til huset. Baggangen fremstår i oprindelig stand og er indrettet med grovkøkken og plads til garderobe og vaskefaciliteter. Fra bryggers er der adgang til central fordelingsgang, der giver videre adgang til i alt 3 værelser. Såfremt der er behov for et 4. værelse, kan det fint laves i ejendommens stue ved behov.
Badeværelse med bruseniche og naturligvis gulvvarme. 
Fordelingsgangen udmunder i husets forgang, hvorfra der er adgang til et mindre viktualierrum og husets pæne køkken. Her er der elementer i lyse farver og god bord og opbevaringsplads. Der er endvidere plads til spiseplads i køkkenet.
Fra køkken og forgang, er der adgang til husets store vinkelstue der giver rigtig god plads til både spise og opholdsafdeling. Fra stuen er der udgang til hyggelig sydvendt udestue, der dog har nogle år på bagen. Her kunne alternativt også anlægges en rigtig fin terrasse, hvorfra der er fint kig til baghaven.
Sagt med andre ord, her er rigtig mange muligheder til en pris hvor de fleste kan være med.

Kontakt os

  • Johnny Thougaard

  • Ejendomsmægler & Valuar
  • T: 8668 2035
  • M: 4026 1788

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Lignende boliger