Aagade 7, 8850 Bjerringbro

Flot moderniseret familievilla med stor tilhørende garage og dejlig beliggenhed i rolige omgivelser

- Dejlig familievilla, der gennem tiden er løbende opdateret, således at den i dag fremstår flot og indflytningsklar for ganske få midler.
- Sælger har i sin ejertid bl.a., moderniseret begge badeværelser, køkken med pæne lyse elementer fra JKE køkkener samt etableret ny flot entré med klinkegulve med gulvvarme og stort garderobeafsnit.
- God planløsning med badeværelse på begge plan og gode store værelser og opholdsrum. Perfekt til børnefamilien.
- Til villaen hører fin stor dobbelt garage på små 60 m² med god loftshøjde der naturligvis kan anvendes til bil-garage, men kan også anvendes til mange andre formål. 
- Fin oprindelig kælder, højloftet og tør. Her er der ligeledes mange muligheder for forskellig anvendelse.
- Velbeliggende i roligt kvarter med kort afstand til alle byens faciliteter. Der er ligeledes gåafstand til de skønne omgivelser ved Gudenåen.
- Velanlagt have med plæne og gode solterrasser.
 
Indretning:
Det første du møder er den flotte klinkebelagte entré, der er moderniseret 2007 med pæne granitklinker med gulvvarme. Fra entréen er der åben forbindelse til et stort særskilt garderoberum i samme stil som entréen. Her er god plads til sko, overtøj mv. Der er ligeledes stor integreret skabsvæg med skydelåger til yderligere opbevaring. Smart og særdeles praktisk.
Entréen fungerer ligeledes som fordelingsrum til husets øvrige rum og etager.  Her er svungen trappe til overetagen samt nedgang til underetage. Endvidere er der adgang til flot badeværelse, ligeledes renoveret i 2007. Her er pænt lyst interiør og muret bruseniche med glasdør. Pænt og stilfuldt.
Det næste rum man møder er det flotte køkken-alrum, der senest er moderniseret i omkring år 2000. Her er flotte lyse elementer fra JKE-køkkener og alt i hårde hvidevarer. Fra køkkenafsnittet, er der åben forbindelse til spiseafdelingen, der fungerer som spiseplads i dagligdagen. 
Fra alrummet er der åben forbindelse til 2 stuer en suite, der anvendes til hhv. spise og opholdsstue. Opholdsstuen er tilbygget i 1968 og har siden fået udnyttet tagetagen i 1975, således at der i dag er tagetage på hele husets grundplan.
Fra opholdsstuen er der udgang til dejlig østvendt terrasse i forgrunden til haven. Opholdsstuen er ligeledes forsynet med brændeovn, der dog skal påregnes udskiftet ved ejerskifte, da den er produceret før år 2003.
Husets overetage er ligeledes særdeles velindrettet og indeholder en rummelig repos, der giver adgang til etagens øvrige rum. Her er der i den ene ende, indrettet 2 gode gavlværelser, der har været anvendt til børneværelser. Her er endvidere pænt badeværelse med brus samt særskilt garderoberum med faste skabe og god plads til diverse opbevaring. Her kunne også indrettes en mindre kontorplads ved behov.
I den modsatte ende af overetagen er der via en fordelingsgang, adgang til rummeligt soveværelse med tilhørende walk-in garderobe. Fra fordelingsgangen, er der via to trin, nedgang til tagetagen over tilbygningen, der byder på endnu et stort rum der kan anvendes til ekstra værelse, stue eller fælles aktivitetsrum. Perfekt til børnefamilien. Fra det indskudte plan er der udgang til dejlig sydvendt svalegang.
Underetagen rummer i alt 30 m² og fremstår i oprindelig men god stand. Her er fin loftshøjde og gode disponible rum med plads til opbevaring og vaskerum med plads til vaskefaciliteter.
Der har tidligere været registreret 17 m² liberalt erhverv i ejendommen, hvilket giver køber muligheder for at anvende disse muligheder såfremt der er behov for det.
Alt i alt en rigtig fin villa i flot stand. Her får man et godt og stort hus for pengene.

Kontakt os

  • Johnny Thougaard

  • Ejendomsmægler & Valuar
  • T: 8668 2035
  • M: 4026 1788

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Lignende boliger