Vestergade 64, 8850 Bjerringbro

Veldisponeret villa i virkelig flot stand overalt. Tilhørende muret garageanlæg fra 2010 på 40 m²

- Flot villa med 145 etage m², der gennem den seneste årrække, har gennemgået mange gode forbedringer. Her kan bl.a. nævnes nyt tag og nye vinduer og døre fra 2008. Flot muret garageanlæg, fuldt isoleret og med monteret luft/luft varmepumpe fra 2010. Garagen er ligeledes forberedt til gulvvarme, såfremt det ønskes. Huset har endvidere fået installeret centralstøvsuger og smart varmeflytningsanlæg. Bekvemt og gennemtænkt. 
- Ejendommen er velbeliggende på en 1253 m² stor grund, udlagt hovedsageligt i plæne og stenbelagte arealer med muligheder for mange gode terrasse-kroge. Bag ejendommen er man fuldstændig ugeneret og der er mange muligheder for at fange solen hele dagen, idet huset er trukket godt frem på grunden. Her er fint flisebelagt gårdhavemiljø og dejlig stor afdeling med plæne, buske og træer.  
- Fra ejendommen er der kort afstand til alle byens faciliteter såsom skole, indkøb, off. transport med bus og tog oma. Der er desuden fint stisystem bag Vestergade, der fører lige til skole og de mange fine faciliteter der findes i Bjerringbro Idræts & Kulturcenter.
- Huset byder på i alt 3 gode værelser, et i stueplan og to på 1. salen. Der foruden byder underetagen på 2 rigtig fine disponible rum, hvoraf det ene tidligere har været anvendt til værelse. Underetage er dog ikke godkendt til beboelse.
- En villa i virkelig flot stand, der for ganske få midler er 100% indflytningsklar.
 
Indretning:
Via husets stenbelagte indkørsel, kommer man direkte til den flotte og velbyggede garage fra 2010. Her er automatisk port og garagen er fuldt isoleret og opvarmet med energieffektiv luft/luft varmepumpe. På modsatte side af grunden er der i alt 51 m² overdækket areal, der kan anvendes til et hav af formål, eksempelvis cykler, brænde, overdækket terrasse mv.
Fra indkørslen er der indgang via flot stentrappe til husets entré, der ligeledes fungerer som fordelingsgang til boligens øvrige rum. Herfra er der adgang til pænt moderniseret badeværelse med toilet og bruseniche.  Fra entréen er der ligeledes opgang til 1. salen samt indgang til den kombinerede spise og opholdsstue. Her er god plads til begge afdelinger og centralt i rummet er der placeret en rigtig god brændeovn fra 2008, der også kan give god varme til husets øvrige rum og plan, idet der er etableret et smart varmeflytningssystem fra arealet over brændeovnen. Stuen beriges af et rigtig dejligt lysindfald fra de mange sydvendte vinduespartier hvilket giver en god rumfornemmelse. 
Fra stuen er der adgang til et fint værelse, der oprindeligt har været anvendt til soveværelse, men nu anvendes som gæsteværelse.
Pænt moderniseret køkken med elementer i kirsebærtræ og lys bordplade, hvilket giver en god kontrast til hinanden. Her er god bord og opbevaringsplads i de mange elementer.
Fra køkken er der nedgang til underetagen der rummer 40 m² i alt. Her er indrettet fint og stort bryggersafsnit med grovkøkken og god plads til vaskefaciliteter. Foruden bryggers, er der 2 gode disponible rum på hhv. 10 og 20 m², der kan bruges til et hav af gode formål. Her er netop opsat luft/luft varmepumpe til supplement for fjernvarmen og til at skabe god luftcirkulation i underetagen.
Husets 1. sal, er ligeledes flot moderniseret og særdeles velindrettet med mindre repos og 2 gode værelser. Det ene værelse har 2 kviste og adgang til særskilt garderoberum, perfekt til brug som soveværelse eller til den krævende teenager. Det andet værelse har ligeledes en kvist samt praktisk indbygget alkove med plads til en 3/4-seng. Hyggeligt og veludnyttet.
Her er der tale om en ejendom i rigtig flot stand med mange muligheder såvel ude som inde.

Kontakt os

  • Johnny Thougaard

  • Ejendomsmægler & Valuar
  • T: 8668 2035
  • M: 4026 1788

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Lignende boliger