Norevej 11, 8850 Bjerringbro

Stor familievilla med 5 værelser og 2 badeværelser - velbeliggende tæt på skov og alle byens faciliteter.

- Rigtig dejlig villa med overkommelig have, særdeles velbeliggende på blind stikvej, tæt til Egeskoven og det nye flotte rekreative areal "Tusindfrydsengen".
- Sydvendt baghave, ugeneret og fint anlagt med plæne og to store flise-terrasse. Overkommelig og let at gå til.
- Norevej ender blindt og går over i en sti, der fører lige til skoven og de rekreative arealer. Alle byens faciliteter er ligeledes inden for gåafstand fra huset. Så kan du ikke bo mere centralt.
- Dejlig familievilla med 178 m² beboelse i ét plan. Her er god plads til børnefamilien med husets i alt 5 værelser og 2 badeværelser.
- Villaen er bl.a. i 1997 moderniseret med nyt køkken med elementer i lyst træ og træ/alu vinduer i god kvalitet fra Velfac. Der er endvidere opsat nye lofter og lagt nye gulve i stue og køkken i 2017.
- Husets tagbelægning er fra hhv. 1965 og 1986 og er udført med K21 teglsten. Tagstenene er konstrueret som fals-tagsten og tætningsbåndene imellem stenene forventes at være udtjente efter 15-20 år, hvorfor det må forventes at tagbelægningen skal skiftes inden for den kommende årrække.
- Huset rummer foruden den gode planløsning og bynære beliggenhed mange muligheder for den kommende familie, der ønsker en rummelig familievilla til en skarp pris.

Indretning: 
Fra husets vognly kan du komme tørskoet ind til husets bagindgang, der er indrettet med rummeligt bryggers med grovkøkken og plads til vaskefaciliteter og garderobe. Via bryggerset er der adgang til pænt køkken med elementer i lyst træ fra 1997. Her er lofter og gulve er fornyet i 2017 og fremstår lyse og pæne.
Fra køkken er der overgang til den særdeles rummelige opholdsstue med god plads til både spise og opholdsafdeling. Her er et skønt lysindfald fra de mange sydvendte vinduespartier ud mod haven og terrassen, hvilket giver en god rumfornemmelse. Såfremt det ønskes, kunne der let indrettes et ekstra værelse i stuen, uden at gå på kompromis med funktionaliteten i rummet. Det ville også være muligt at åbne rummet op mellem stue og køkken, og dermed skabe et virkelig stort og lækkert alrum, ja, mulighederne er mange. I stuen er der ligeledes lavet nye lyse gulve og lofter i 2017.
Forgang/entré, der også fungerer som fordelingsrum til husets øvrige rum, via en central fordelingsgang. Herfra er der adgang til det ene af husets to badeværelser, der fremstår i oprindelig men pæn stand. Her er mosaik-klinker på gulvet, hvide klinker på væggene samt badekar med brus. For enden af fordelingsgangen er der adgang til 2 værelser, begge med faste skabe. Det ene værelse er indrettet som kontor og fungerer ligeledes som gennemgangsværelse til husets tilbygning fra 1976. Tilbygningen rummer yderligere 3 rigtig gode værelser med eget tilhørende badeværelse med bruseniche. Praktisk og velindrettet. Fra tilbygningen er der ligeledes udgang til den skønne sydvendte terrasse. 

Her får man en velindrettet bolig med mange muligheder og god plads til selv den lidt større familie.

Kontakt os

  • Johnny Thougaard

  • Ejendomsmægler & Valuar
  • T: 8668 2035
  • M: 4026 1788

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Lignende boliger