Sønderborgvej 3C, 8600 Silkeborg

Solid kvalitet, spændende indretning og en beliggenhed med udsigt

Højtbeliggende og velbygget villa fra 1987, opført af Jens Haurum – et navn, der står for solidt håndværk og byggeri i høj kvalitet. Her får I en bolig, der kun har haft to ejere, og som gennem årene er blevet passet godt på og løbende opdateret.
Fra indkørslen er der panoramaudsigt mod Sorring og til Himmelbjerget., og beliggenheden kombinerer en rolig placering med kort afstand til både skov, bybus og hverdagens mange faciliteter.

Villaen byder på en god og spændende indretning med flere niveauer. Det centrale samlingspunkt er den fantastiske stue, som ligger i åben forbindelse med køkkenet, adskilt af en halvmur. Køkkenet er indrettet med flotte Multiform-elementer, og herfra er der et godt samspil mellem madlavning og familieliv.

Fra stuen er der niveau op til værelsesafdelingen med tre gode værelser og et badeværelse med bruseniche. Derudover er der et kontor med ovenlys og kig ned mod både stue og køkken – et lyst og inspirerende rum, der også kan bruges efter familiens behov.

Forældresoveværelset har faste skabe og direkte adgang til eget badeværelse med bruseniche. Villaen rummer således i alt to badeværelser, hvilket giver gode rammer for både familien og gæster.

Bryggerset er renoveret omkring 2020 og fremstår med nye grå gulvklinker med gulvvarme samt hvide skabe. Genvex-anlægget er ligeledes fra 2020. Overalt i villaen, hvor der er klinkegulve, er der behagelig gulvvarme.

Den flotte udestue med klinkegulv giver ekstra plads til at nyde haven og de skiftende årstider. Herudover er der et stort loftrum med masser af plads til opbevaring og mulighed for eksempelvis at indrette hems i forbindelse med værelserne.
Udenfor venter en dejlig have med plæne og flere terrasser, så der er mulighed for at finde både sol og læ gennem dagen. Til ejendommen hører desuden en dobbelt carport med ellader samt et stort værksted – perfekt til gør-det-selv-projekter, hobby eller ekstra opbevaring.

Her bor I tæt på skoven og med bybus i nærheden. Cykelstier fører sikkert til skole, børneinstitutioner, idrætsforeninger og indkøb, hvilket gør hverdagen nem og bekvem for hele familien.
En solid kvalitetsvilla med en spændende indretning, gode opdateringer og masser af plads – højtbeliggende med et særligt kig mod Himmelbjerget.

Andre oplysninger: Overtagelse efter aftale. Boligen opvarmes med fjernvarme

Bemærk, at enkelte billeder kan være sæsonopdateret ved brug af kunstig intelligens (AI). Formålet er alene at illustrere beplantning og omgivelser i en anden årstid. Enkelte indendørs billeder kan ligeledes være digitalt møbleret ved hjælp af AI for at visualisere mulige indretningsløsninger. Ejendommen, bygningerne og øvrige faste forhold er ikke ændret.

Kontakt os

  • Lene Bang

  • Ejendomsmægler
  • T: 86382300
  • M: 53888600

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Lignende boliger