Bævervej 7, 8600 Silkeborg

Hyggelig bolig i naturskønt område

Leder I efter en god bolig med mulighed for masser af udfoldelse i naturen? Så læs med her.
 
Huset på Bævervej, der bl.a. har udsigt til naboens skov, ligger trygt placeret på en lukket vej i landsbyen Funderholme nær Silkeborg. Her har I på mange måder naturen lige om hjørnet. I umiddelbar nærhed af huset findes dejlige løberuter, ligesom den lokale put-and-take sø findes i gåafstand, hvis du vil ud med snøren.
 
Den smukke Funder Å nås også på få minutters gang. Samtidig er boligen ikke længere end 4 km fra Silkeborgs alsidige kultur- og fritidstilbud. Skal I pendle, er I hurtigt på motorvejen mellem Herning og Aarhus. Nabolaget er præget af et godt sammenhold og du møder hjælpsomhed.
 
Her er naboer i alle aldre med en tilflytning af børnefamilier. Der er kort fortalt masser af nye legekammerater at finde, hvis I flytter ind med børn. Skole og daginstitution finder I flere steder med relativt kort kørsel, herunder Kornmod Realskole og Vestre skole, der ligger omtrent 3 km fra boligen.
 
Her findes også daginstitution til familiens yngste børn. Jeres indkøb kan I gøre I Rema1000 knap 1 km fra matriklen. Selve huset er i to plan og er løbende renoveret, og det fremstår pænt og velholdt.
 
Fra entréen i stueplan når I køkkenet, der netop er blevet skiftet i 2019. Derudover er der indgang til et gæstetoilet og de to lyse stuer, hvor trægulvene og brændeovnen skaber en hyggelig stemning.
 
Går I ad den udendørs trappe ned i kælderetagen, træder I først ind i et praktisk bryggers, der fungerer som vaskerum. Herfra er der indgang til to separate disponible rum (værelser) samt fyrrum og et badeværelse med gulvvarme. Kælderetagen har troldtekt-lofter fra 2020, der skaber en god akustik.
 
I husets hyggelige og lukkede gårdhave kan I nyde solen fra morgenstunden og til ud på eftermiddagen.
 
Ellers er haven anlagt med henblik på at være nem at holde med en græsplæne, der indbyder til leg.
 
 
 
Andre oplysninger: Overtagelse efter aftale. Boligen opvarmes med oliefyr.

Kontakt os

  • Lene Bang

  • Ejendomsmægler
  • T: 86382300
  • M: 53888600

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Lignende boliger