Kejlstrupvej 44, 8600 Silkeborg

Flot istandsat og rummelig familievilla med dejlig lukket have

Med en central placering tæt på alle byens gode faciliteter og med let adgang til motorvejen mellem Herning og Aarhus ligger denne flot istandsatte villa, der fremstår indbydende og velholdt.
 
Området har meget at byde på og i kort afstand fra boligen er der både pasningstilbud, skole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Derudover er der ikke langt til byens mange butikker og spisesteder samt det hyggelige område ved Papirfabrikken og Silkeborg Langsø.
 
Vi skal her se en bolig, der oprindeligt er opført i 1963, og som udgør hele 215 m² bolig plus en kælder på intet mindre end 106 m². Der er sket omfattende istandsættelse af boligen i 2008, hvor der er skiftet til Aubo-køkken, 2 nye badeværelser med gulvvarme, vinduer, VVS, gulve og lofter.
 
I 2021 er der lavet LED spots i flere af rummene. 
Derudover er facaderne blevet vandskuret, der er lagt fliser, terrasse, opsat hegn og et nyere redskabsrum. De foretagne forbedringer er sket igennem de seneste 13 år, og der venter således en pæn og velholdt bolig.
 
Villaens indretning passer rigtig godt til den store familie, da man her får hele 6 værelser samt 2 badeværelser, det ene med et fritstående badekar på løvefødder. Det rummelige lyse køkken med marmor bordblade har mange skabe og skuffer samt bordplads, så her er god plads til at lave mad sammen, ligesom man kan samles omkring spisebordet. Her er gode hvidevarer, herunder et stort amerikanerkøleskab.

I den hyggelige opholdsstue bidrager en brændeovn med varme og hyggelig stemning på de kølige dage. I stuen er der mange vinduer, og et skønt lysindfald, og også her er der god plads til familielivet. Uden for venter der en privat og lukket have, hvor der både kan slappes af og leges igennem, alt sammen i meget private omgivelser omgivet af hegn og høje træer, der giver tilpas med læ til haven.
 
Der er tale om en virkelig flot og indbydende bolig, med gode muligheder for anvendelse og en stor kælder med mange ekstra kvadratmeter.
 
Vil I se og høre mere, så tøv ikke med at tage kontakt til os.

Kontakt os

  • Pernille Lind Lippert

  • Ejendomsmægler
  • T: 86382300
  • M: 23636894

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Lignende boliger