Julsøvej 52, Sejs-Svejbæk, 8600 Silkeborg

Bolig for livsnydere med skøn grill-terrasse og vild-med-vilje have

Villa i sydlandsk stil med skønt, ugeneret uderum
 
På Julsøvej 52 finder vi denne unikke villa i sydlandsk stil, med et dejligt, ugeneret uderum. Her kommer I til at bo få hundrede meter fra flere indkøbsmuligheder, i et område hvor der også er daginstitution, skole og hal tæt på. Derudover byder området også på en masse smukke naturoplevelser med blandt andet Sejs Hede med Sindbjerg og Stoubjerg og Brassø i kort gåafstand.
 
Boligen vi her skal se er på 141 m² og er løbende renoveret med blandt andet nyt, lækkert køkken-alrum og badeværelse i 2016, samt nyt bryggers og soveværelse med indbygget opbevaringsplads.Fra entréen træder man ind i det store køkken-alrum.
 
Aubo-køkkenet har et industrielt look, med masser af bord- og opbevaringsplads bag hvide, grebsløse fronter, som står i smuk kontrast til det mørke gulv samt de sortmalede skabsfronter langs væggen. Rummet har desuden praktiske spots i loftet samt plads til et spisebord.
 
I forbindelse med køkken-alrummet finder man også et badeværelse med toilet og bruser samt et værelse med indbygget opbevaringsplads, gemt bag skydelåger. Fra køkkenet er der også indgang til boligens store stue.
 
Stuen fremstår dejlig lys og er delt i to områder. I den ene del af stuen, er der plads til enten sofaarrangement eller spisebord ved den hyggelige pejseindsats, og der er desuden udgang til terrassen. Den anden del af stuen er nedsænket, med plads til sofaarrangement.
 
Derudover har boligen et praktisk bryggers med masser af indbygget opbevaringsplads, samt endnu et rummeligt værelse.
 
Bag boligen er der anlagt et stort, sydvestvendt terrasseområde i herregårdssten. Her kan man sidde ugeneret og nyde solens stråler, eller sidde i læ under den hyggelige havepavillon. Terrassen er omkranset af en mur med hæk, som gemmer på boligens haveområde. Her er biodiversiteten i fokus med smukke blomster, en lille havedam og et rigt fugleliv.
 
Foran boligen er der gårdsplads med ind- og udkørsel og der er desuden opført en carport med plads til to biler, samt et stort skur til opbevaring. 

 
Andre oplysninger: Overtagelse efter aftale. Boligen opvarmes med naturgas.

Kontakt os

  • Søren Bregnhøj

  • Ejendomsmægler
  • T: 86382300
  • M: 23230323

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Lignende boliger