Brorsonsvej 5, 8600 Silkeborg

Flot moderniseret udsigtsvilla beliggende på attraktiv adresse i Balle

Villaen er opført i 1968 og har sidenhen gennemgået en gennemgribende renovering tilbage i år 2000/2009.
 
Villaen er blevet pudset og det eneste, der stod tilbage af den oprindelige villa i år 2000 var ydermurene. Efterfølgende er vinduerne skiftet, køkken udskiftet og begge badeværelser er blevet opdateret. Gavlenderne er også renoveret med vedligeholdelsesfrie materialer. Alle gulve i værelserne, og i stuen er flotte plankegulve og der er naturligvis klinkegulve med gulvvarme i de 2 badeværelser.
 
Villaen indeholder entré og fordelingsgang med adgang til det stilfulde lyse køkken. Køkkenet er i åben forbindelse med stor vinkelstue, hvorfra der er den smukkeste udsigt mod skoven og med byen i baggrunden. Fra stuen er der udgang til stor terrasse, hvor der er plads til at invitere venner og familie på en hyggelig grillaften. Fra stuen er der endvidere adgang til et stort værelse/stue med egen udgang. Fra fordelingsgangen er der adgang til 2 gode værelser og til det store teenageværelse også med egen indgang. Endvidere stort soveværelse med direkte adgang til eget badeværelse, hvorfra der er udgang til dejlig solgård.
 
I 2009 fik sælger bygget en lækker dobbelt garage på hele 54 m² med el-port og forberedelse af udsigtsterrasse på taget.
 
En meget velholdt have er en skøn oase, hvor man er fuldstændig ugenert. Her er flere skønne solkroge, et hyggeligt lille bassin med guldfisk, en dejlig plæne og ikke mindst en smuk udsigt ned mod skoven og med byen i baggrunden.
 
På det nederste areal af haven, har sælger en skøn, stor swimmingpool med forholdsvis ny dug og lavenergipumpe samt automatisk robot til rensning.
 
Ønsker du i stedet en stor plæne med plads til hygge og leg, så er pladsen der, hvis poolen fjernes.

Kontakt os

  • Søren Bregnhøj

  • Ejendomsmægler
  • T: 86382300
  • M: 23230323

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Lignende boliger