Aldersrovej 8, 8600 Silkeborg

Hyggelig murermestervilla i sydbyen

Sydbyen er helt fortjent et af de mest populære områder i dejlige Silkeborg.
 
 
Her er gå-afstand til alle byens tilbud og et perfekt fungerende lokalsamfund med skole, børnehave, indkøb, natursti og foreningsliv lige om hjørnet. Samtidig er området omringet af flere af Silkeborgsøerne og skovene, hvor naturen ikke opleves meget skønnere i hele kongeriget.
 
Aldersrovej er en særdeles smuk allé og en af Sydbyens hyggeligste og mest rolige veje. Her er ingen gennemgående trafik, og man har alt fra Vejlbo Mose, Indelukket og AQUA til boldbaner, Museum Jorn, by og indkøb inden for få minutter. Med andre ord et rigtigt smørhul.
 
På denne attraktive adresse findes i nummer 8 en hyggelig rødstens-murermestervilla, der i forhold til øvrige murermestervillaer fra denne populære byggeperiode byder på ekstra meget plads og uanede muligheder. Sælger har boet i huset i godt 25 år og var ved overtagelsen nærmest hele huset igennem, hvor stort set kun de rå mure stod tilbage. Det betyder, at bl.a. el, rørføring og afløb er opdaterede, og at man dermed kan flytte lige ind i et funktionelt og indbydende hus.
 
Tegltaget er det originale fra 1939, og det er af god, gammeldags kvalitet og i øvrigt efterset med jævne mellemrum af en murer. En smuk bøgehæk omkranser grunden, og man ankommer til en meget rummelig indkørsel med rigelige parkeringsmuligheder og eventuelt mulighed for opførsel af en carport. Entréen er lys og giver adgang til både stuer, gæstetoilet og køkken med spiseplads.
 
Det funktionelle Invita-køkken er i forlængelse til en rigtig spisestue med terrasseudgang, og disse to rum er en del af en tidligere opført tilbygning, som giver huset den ekstra dimension. Over alt i stueplan er der lagt nyere egeparketgulve, og i lofterne er der opsat gips. Stuerne er særdeles rummelige og byder på en smuk brændeovn og et dejligt lysindfald.
 
Trappen til førstesalen leder til et godt repos med ovenlys og rigelig skabsplads. Her findes et stort badeværelse med bruseniche - og som endda er forberedt til badekar eller spa. Hertil to gode værelser og et rummeligt soveværelse; alle med de fantastiske, originale plankegulve. I forbindelse med det ene værelse er der en terrassedør ud til taget af tilbygningen - her ville det være oplagt at lægge en potentielt helt sublim træterrasse, hvorfra udsigten over Silkeborg kan nydes.
 
Kælderen er på hele 85 gode kvadratmeter og kan anvendes til alle tænkelige formål. Her er syv-otte rum med blandt andet vaskerum, viktualierum, værelser, toilet og værksted.
 
Haven er nem at holde og spændende indrettet i niveauer. Her kan plukkes både æbler, pærer og blommer, og en smuk syrenhæk markerer havens afslutning ind mod byen. Fra spisestuen går en trappe ned til en nydelig terrasse, der indbyder til grillhygge og gode stunder. Endvidere findes et godt skur.
 
Samlet er her tale om en rigtig fin og hyggelig murermestervilla, hvor langt de fleste renoveringsopgaver allerede er varetaget. Endnu vigtigere er den helt uovertrufne beliggenhed i et smørhul i Silkeborgs helt særlige Sydby. Her er ro, plads, lys og luft og en umiddelbar nærhed til alt, hvad hjertet begærer.
 
Hjerteligt velkommen til Aldersrovej 8.

Kontakt os

  • Søren Bregnhøj

  • Ejendomsmægler, Silkeborg
  • T: 86382300
  • M: 23230323

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Overlad dit boligsalg til CD Bolig, hvis du vil sælge til den rigtige pris i en fart

 

BESTIL VURDERING

Flere spændende boliger

 

"Vi lever af at sælge folks bolig. Deres hjem. Det skal være en god oplevelse"