Vestergade 34, 8620 Kjellerup

Indflytningsklar, moderniseret og charmerende villa fra 1900-tallet

Finesser: Gennemgående moderniseret i 2006. Nyere vinduer, nyere tag, nyere badeværelse og nyindrettet 1. sal. 3 gode værelser og toilet på 1. sal, samt et multirum med udgang til altan. Skønt køkken i åben forbindelse med stuen. Fantastisk terrasse med udsigt til skoven. I gå-afstand til alle faciliteter i Kjellerups midtby.
Beliggenhed: Ejendommen er beliggende lige op til en del af Krabbes Grønne Ring med den skønneste udsigt til skov. Midt i Kjellerup med gåafstand til skolen, hallen, svømmehallen, indkøb og lige overfor den nye aktivitetspark, så dine børn har nem adgang til kreativ udfoldelse og aktivitet lige uden for døren. Trekløverskolen ligger ca. 100 meter fra matriklen og der er flere børnehaver samt dagplejere i byen. Kulturhuset Mosaikken ligger i forbindelse med skolen, hvor også det store folkebibliotek ligger. Her i byen er der også rig mulighed for at dyrke mange former for sport på foreningsplan. Derudover flere indkøbsmuligheder i SuperBrugsen, REMA1000, Netto, Fakta, Din Købmand, Matas, Kjellerup Vinhandel, Imerco, Collection, Svend Holm m.fl. Der er også alternativer for nem aftensmad og take-away hos byens spisesteder bl.a. det italienske trattroria Pinocchio, hvor der også serveres frokost. Kinesisk restaurant, som har specialiceret sig i Sushi. Arena Midt, hvor der også er mulighed at indkvartere overnattende gæster, byder på musikalske, sport- og folkeevents.
Villaen: Villaen er opført i år 1900, og i 2006 har den gennemgået en gennemgribende renovering og modersering. Alt i alt fremstår villaen klar til indflytning. Entré med trappe til 1. sal. Badeværelse med klinker, gulvvarme og bruseniche. Fra entréen er der adgang til et alrum, hvor børnene kan lege, eller hvor du kan indrette dig med et hjemmekontor og stadig være i kontakt med resten af familien. Skønt spisekøkken med udsigt til skoven. Køkkenet er adskilt fra vinkelstuen med en halvmur. I stuen finder du en dejlig brændeovn, som spreder varme og hygge i hele stueplan. Den tidligere entré er lukket og idag indrettet som et lille kontor. Fra køkkenet har du udgang til svalegang og en helt fantastisk terrasse, hvor du kan invitere familien eller vennerne til en hyggelig grillaften. Fra terassen har du den mest fantastiske udsigt til skoven. Til terrassen hører der også en udestue - og hold nu op her er hyggeligt. På 1. sal finder du i dag 3 værelser, et toilet og et multirum med udgang til altan. Multirummet har tidligere været soveværelse, så mangler du et værelse, ja så er det meget nemt at indrette her. Yderligere er der mulighed for at lave et mindre walk-in closet. Fra køkkenet er der trappe ned til husets kælder. Her har du mulighed for at sætte dit eget præg. Du får faktisk hele 84 m² at udfolde dig på. Fra kælderen er der udgang til haven.
Andre oplysninger:Ejendommen opvarmes med fjernvarme. Overtagelse efter aftale.

Kontakt os

  • Søren Bregnhøj

  • Ejendomsmægler
  • T: 86382300
  • M: 23230323

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Lignende boliger